Læseklub bøger i stakkevis
Gå på opdagelse i depotet på Holstebro Bibliotek
Af Trine Egelund Jensen
Der kan nogle gange være ventetid på populære titler til læseklubber. Måske havde I allerede udset jer den næste bog, men opdager, at den ikke lige er til at få fat i alligevel. Det kan være frustrerende – men heldigvis er der gode alternativer.
På Holstebro Bibliotek står vi klar til at hjælpe jer videre. Mens I venter på den ønskede titel, kan vi guide jer til nye læseoplevelser, der passer til netop jeres læseklub.
I vores depot finder I et stort udvalg af bøger, som egner sig særligt godt til fælles læsning og gode samtaler. Her er både sjove og tankevækkende fortællinger, erindringer, spænding, drama og humor – kort sagt noget for enhver smag og enhver læseklub.
Kig forbi biblioteket og gå på opdagelse i hylderne. Måske venter jeres næste fælles læseoplevelse lige rundt om hjørnet.