
Infomedia
Infomedias Mediearkiv er Danmarks største artikeldatabase med fuldtekst adgang til danske artikler fra landsdækkende dagblade som f.eks. Berlingske Tidende, Politiken, Weekendavisen, Jyllandsposten og Information. Mht. Børsen er der kun adgang til det korte oversigtsformat.
Mediearkivet medtager desuden regionale dagblade, lokale ugeaviser fordelt på regioner og ca. 500 fagblade og magasiner som f.eks. Alt om data, Antik & Auktion, Bådmagasinet, Illustreret Videnskab, Ingeniøren, Sygeplejersken og Ugeskrift for Læger.
Derudover indeholder den nyhedsbureauer, webkilder og resumeer af udvalgte Radio- og TV-nyhedsindslag.
Artiklerne kan findes tilbage til ca. 1990 - for enkeltes vedkommende tilbage til 1985. De nyeste artikler er fra dags dato.
Alle artikler fås i tekstformat, men nyere artikler findes ofte også som PDF, så de kan ses, som de blev trykt.
Det er muligt at printe artiklerne.
Bemærk: Du kan kun søge direkte i Infomedias Mediearkiv på bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup, men du kan søge og læse udvalgte artikler fra Infomedia i bibliotek.dk.
Sådan gør du:
- Du skal være logget ind på bibliotek.dk. Lav et login, hvis du ikke har det allerede.
- Du skal gemme Holstebro Bibliotek som dit favoritbibliotek, EFTER at du har logget ind.
- Gå ind på bibliotek.dk, og vælg artikler i menuen. Søg en artikel frem og klik på "Mere information" og derefter på "Læs artiklen fra Infomedia". Du kan nu læse og udskrive artiklen.
Infomedias intro til basissøgning inkl. en videoguide findes her.
Udvidet hjælp til at benytte Infomedia findes her.