Sådan bruger du hjemmesiden

Tips og tricks til søgning, reservering m.m.

Sådan søger og reserverer du

Skriv din søgning i det store søgefelt. Hvis du ikke kan se søgefeltet, skal du klikke på "Søg" i øverste hjørne på hjemmesiden.

Hvis det giver et stort søgeresultat, kan du begrænse din søgning i venstre side, på materialetype, forfatter og meget mere.
Hvis du ikke får et tilfredsstillende resultat, kan du prøve at søge mere overordnet på dit emne.

Hvis du klikker på titlen i søgeresultatet, kan du se, hvilke materialetyper, titlen findes som. Under "Se alle eksemplarer" kan du se, hvor materialet er hjemme.
Du kan tilføje titlen til en huskeliste ved at klikke på "Huskeliste". Reservér materialet ved at klikke på "Reservér".

Hvis du er oprettet som låner på biblioteket, kan du logge ind på "Login" knappen. Du bruger dit Cpr nr eller lånerkort nr, samt din valgte adgangskode. Læs hvordan du bliver låner her.

Første gang du reserverer kan du blive bedt om at vælge afhentningssted og interessedato:

Næste gang du reserverer vil den automatisk bruge disse indstillinger.

Du kan altid ændre dette senere under din brugerprofil.

Hvor kan jeg finde min huskeliste?

Log ind med dit cpr- eller lånernummer og din 4-cifrede pinkode. Vælg ”Min konto” i øverste højre hjørne. Du finder dine lister under punktet "Min Liste".

Sådan fornyer du dine lån

Log ind med dit cpr- eller lånernummer og din 4-cifrede pinkode. Vælg ”Min konto” i øverste højre hjørne. I menuen til venstre vælger du ”Lån”.
Kun lån, der er markeret med grønt, kan fornyes.
Du fornyer dine lån ved at sætte flueben ud for de ønskede materialer, og derefter vælge ”Forny valgte” øverst på siden.

Du først kan forny dine lån 7 dage før de skal afleveres.

Du kan ikke selv forny materialer, som er lånt fra andre biblioteker. Kontakt biblioteket, evt. ved at ringe eller skrive til os.

Sådan sætter du dine reserveringer på pause

Du kan sætte dine reserveringer på pause, hvis du skal på ferie eller af andre årsager ikke kan komme på biblioteket og hente dine reserveringer:

Log ind med dit cpr- eller lånernummer og din 4-cifrede pinkode. Vælg "Min konto" i øverste højre hjørne.

Vælg "Brugerprofil" i menuen til venstre. Under "Reservationer på pause" vælger du datoer for din fraværsperiode:

Husk at klikke på "Gem" nederst på siden.