Holstebroarkiverne

De lokalhistoriske arkiver i Holstebro Kommune indsamler og bevarer historien i hele Holstebro kommune.

Arkiverne passer på historien

Vi har arkivalier fra foreninger, virksomheder og privatpersoner. Vi har historisk kildemateriale fra mere end 250 års lokalhistorie.
Det er materiale, som belyser egnens udvikling og fortæller om de mennesker, som har boet her. Vi har hylde efter hylde med historisk materiale og der er offentlig adgang til at søge i samlingerne.

Der er tre lokalhistoriske arkiver i Holstebro kommune. Hvert arkiv dækker sit eget geografiske område, svarende til kommunegrænserne før 2007.
Det er Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv, Vinderup Egnshistoriske Arkiv og Holstebro Lokalhistoriske Arkiv.

Arbejdet i arkiverne udføres af frivillige medarbejdere i samarbejde med lokalhistoriske foreninger og Holstebro Kommunes lokalhistoriske arkivar.