Min håndarbejdskarriere

Som 5 årig indledte jeg min – noget tvivlsomme - karriere inden for håndarbejde. Siddende i den store røde lænestol og udstyret med et mørkeblåt garnnøgle blev der under min mors kyndige vejledning slået et begrænset antal masker op på passende tykke pinde, og mine små buttede barnefingre tog fat på at løse mysteriet om strikningens gåde…Det blev en svedig og knudret affære, der hurtigt blev lagt på hylden.

Forsøget blev først gentaget, da jeg nåede 2. klasse og HÅNDARBEJDE stod med stor og tydelig skrift på skoleskemaet. Jeg kan stadig lugte det nøgle af ubleget bomuldsgarn, der nu skulle være udgangspunktet for mit strikkeri - Det var ikke en ubetinget rar lugt..
Jeg hadede de timer de næste mange år. Mens mine fingersnilde pige-klassekammerater frembragte det ene nysselige stykke håndarbejde efter det andet, sad jeg med svedige hænder og masede med det tvungne begynderstrik, der var alt for stramt og ujævnt for min lærerindes kritiske blik. 

Langsomt gik det fremad over de næste 3-4-år, og jeg nåede da også at frembringe både en gymnastiktøjspose og et forklæde til senere brug i HUSGERNING. – Men jeg var bestemt ikke gode venner med nål, tråd eller pinde…
Men så nåede vi til de valgfrie fag i 8. klasse… Mit udgangspunkt var i første omgang at styre langt uden om enhver kontakt med tekstile frembringelser, indtil en af mine – fingersnilde – klassekammerater i forbifarten nævnte, at ”det var så dejligt rolige timer…” Det var li’godt noget jeg endnu havde til gode..En hurtig rundspørge afslørede også, at der var flere afholdte klassekammerater på håndarbejdsholdet.  Altså ”X” ved håndarbejde.


Min lærerinde så unægtelig noget træt og plaget ud, da jeg dukkede op til første time…
Men væk var det lugtende bomuldsgarn og den kedelige gymnastikpose. Nu kunne der vælges: Var det en strikket sweater? eller måske at sy et par bukser – eller hvad med et brikvævet bælte?? Nogle af mulighederne var bestemt mere interessante end andre, men kodeordet var ”du kan vælge” – og med det kom interessen og fornøjelsen ved at ”nørkle” – bestemt ikke over en nat – træer vokser som bekendt ikke ind i himlen. Til gengæld holdt den ved - fornøjelsen - og i dag er det en kærkommen og afslappende beskæftigelse at sidde med et strikke- eller sytøj.

Jeg behøver stadig en hjælpende hånd, når mønstre og teknikker bliver for avancerede, og blandt andet derfor glæder jeg mig til workshoppen på biblioteket, hvor strikkede hulmønstres hemmeligheder skal åbenbares for mig og andre strikkeentusiaster – men også fordi jeg ved det bliver nogle ”dejlige rolige timer” sammen med en flok søde og hjælpsomme ”klassekammerater”.

Af  bibliotekar Lisbeth Busk
Tidligere bragt i Holstebro Onsdag den 6. februar 2019