To nye tilbud til tegneseriefans

Marvels superhelte, LEGO Ninjago, Garfield og mange flere...

Holstebro Bibliotek giver dig nu adgang til Comics Plus og RBdigital Comics, der er to digitale tegneserie-databaser med populære engelsksprogede tegneserier og graphic novels. 
Du kan læse alle de tegneserier, du vil, når bare du er oprettet som låner på Holstebro Bibliotek og bosiddende i Holstebro Kommune. 

Comics Plus
Comics Plus giver dig ubegrænset adgang til tusindvis af tegneserier og grafiske romaner på din computer, tablet eller smartphone. 

Der er tegneserier til alle aldersgrupper i populære kategorier som action, Sci-Fi, manga, steampunk, superhelte og film/tv-favoritter.
Det populære tegneserieforlag, Dark Horse, er også inkluderet i Comics Plus, med bl.a. tegneserierne Hellboy, Buffy og Aliens. 
Af andre populære titler på Comics Plus kan nævnes: LEGO Ninjago, Star Trek, Sherlock Holmes, Transformers, My Little Pony, Garfield og forskellige serier fra Disney.

Du kan søge på genre, forlag og titel og låne alle de tegneserier, du har lyst til. Lånetiden er 7 dage og der er ubegrænset mulighed for genlån.

Hent app’en ”Comics Plus Library Edition”, opret en profil og så er du i gang.

Læs mere og prøv Comics Plus

RB Digital Comics
Er du fan af Marvel-tegneserier, er der på RBdigital Comics adgang til 188 komplette udgivelser fra Marvel. 

Blandt titlerne finder du populære serier som X-Men, The Amazing Spiderman, Teenage Mutant Ninja Turtles, Avengers, Transformers, Deadpool og Captain America. 

Lånetiden er 30 dage og der er ubegrænset mulighed for genlån.

Tegneserierne kan læses på både computer, tablet og smartphone.

Læs mere og prøv RBdigital Comics