Foto: Sara Galbiati

Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
40-80
Lokalitet
Laden
Brogårdsvej 4
7500 Holstebro
Arrangører
Holstebro Bibliotek, Holstebro Gymnasium & HF, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Laden, Odin Teatret, Holstebro Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Deltag i arrangementet
For voksne

Poesi på en torsdag med Amina Elmi

03.04.24
Nu på en onsdag...

Månedens digter er Amina Elmi

Amina Elmi er født i 1994 i Somalia. Hun kom med sin familie til Danmark i 1998 og voksede op i Aalborg. Efter sin studentereksamen var hun en tur indenom engelskstudiet på Aalborg Universitet, før hun kom ind på Forfatterskolen, som hun blev færdig med i 2023.

Det var også i 2023, at hun debuterede med sin hidtil eneste digtsamling, Barbar [Tavshedens objekt], på Gyldendal, som hun, få måneder efter, modtog Bogforums Debutantpris 2023 for. Barbar [Tavshedens objekt] fik desuden topanmeldelser i både Politiken, Kristeligt Dagblad og Information og blev nomineret til Politikens Litteraturpris 2023.

Barbar [Tavshedens objekt] er virkeligt også en usædvanlig kraftfuld digtsamling. En betagende, poetisk eksplosion. Det markante sprog i bogen er på samme tid egensindigt, personligt og glødende. Indeholder både fortvivlelse og ironi. Dens kærlighedsdigte er lidenskabelige og øjenåbnende komplekse. Og så er den klog.

”Du begraver de døde to gange. En gang i jorden og igen inde i dig selv.”

 

Øvrige indslag

Udover Amina Elmis digtoplæsning bliver der førsteklasses musikindslag med Frederik Larsens Orgeltrio med Frederik Larsen på saxofon, Finn Kjær Andersen på orgel og Peter Bjerrum, trommer. ”Månedens kendte holstebroer”, der læser nogle af sine yndlingsdigte, er cand.mag., lektor og grønlandsfarer Nina Gøthche. ”Månedens digt” offentliggøres, og der læses op af den persiske 1200-tals digter Omar Khajjâms digte på farsi af Maria Javanmardi og på dansk. I pausen sælger Lemvig Boghandel alverdens poesi til rimelige penge.


Månedens digt

Traditionen tro har du mulighed for at indsende dit bud på 'Månedens digt'.
Blandt de indsendte digte bliver månedens digt udvalgt og læses op til Poesi på en torsdag.

Præmien er en bog af månedens digter.

Send det bedste fra skrivebordsskuffen
- senest d. 1. april til: ulrikskeel@outlook.com

 

Arrangører:

Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Laden og Odin Teatret.

Begivenheden er støttet af:
Færch fonden, Holstebro Kommune og Statens Kunstfond