Praktisk information

Følgende retningslinjer gælder for alle former for udlån af bibliotekets lokaler.

Bibliotekets lokaler kan:

  • lånes inden for bibliotekets åbningstid
  • anvendes til arrangementer arrangeret af Holstebro Bibliotek
  • anvendes til arrangementer arrangeret af Holstebro Kommune herunder forvaltninger og institutioner
  • udlejes til folkeoplysende foreninger til medlemsarrangementer, kulturelle arrangementer etc.
  • udlejes til enkeltpersoner eller virksomheder til folkeoplysende arrangementer.

Om et arrangement lever op til punkterne vurderes af biblioteket.

Bibliotekets lokaler kan ikke udlånes til arrangementer der:

  • ikke følger dansk lovgivning
  • har kommerciel karakter
  • har forkyndende eller hvervende karakter
  • har karakter af private fester

Vedtaget den 27. oktober 2015 i Kultur og Fritidsudvalget

Udlånsregler og -praksis: 

Den låntagende forening hæfter for enhver beskadigelse af lokaler og inventar. Det lånte lokale skal efterlades opryddet og aflåst. Den låntager, der sidst forlader lokalet, er ansvarlig for slukning af lys samt aflåsning af døren. Der findes ingen køkkenfaciliteter i tilknytning til bibliotekets lokaler. I stedet kan kaffebaren 'Mellem linjerne' benyttes. Her sælges varme og kolde drikkevarer samt diverse snacks. 

Henvendelse om lån af lokaler sendes pr. mail til: holstebro.bibliotek@holstebro.dk gerne en uge før mødet.

Nøglen til lokalet kan afhentes i bibliotekets infoskranke samme dag, som mødet afholdes og afleveres i infoskranken igen. Aflysning af lokalelån meddeles biblioteket så tidligt som muligt og senest dagen før. Overtrædelse af reglerne for lån af lokalet kan betyde udelukkelse af muligheden for fremtidige lån.

Leje af mødelokale: Foreninger godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven kan leje mødelokaler.

Oversigt over godkendte foreninger i Holstebro Kommune kan ses her: Aktiv Holstebro
Foreninger og institutioner godkendt til lån af lokaler ud fra humanitære og samarbejdsmæssige grunde. F.eks. humanitære foreninger, selvhjælpsgrupper og kommunale institutioner.